Restitution efter sport begynder mellem træningspassene
Restitution efter sport handler om mere end timerne på sofaen, når træningen er overstået. Det er i pauserne, kroppen får mulighed for at komme sig efter belastningen, før du lægger mere oveni. Søvn, måltider, væske og afstanden mellem hårde træningsdage spiller sammen. En del af opgaven er at skelne mellem almindelig træthed og et mønster, hvor du gentagne gange møder til træning uden at være klar til dagens øvelser. Du behøver ikke gøre pausen til endnu et projekt. Men den skal have plads i kalenderen.
Restitution efter sport skal passe til belastningen
En rolig cykeltur på en halv time stiller andre krav til restitution end tunge benøvelser eller løbeintervaller. Se derfor på, hvad træningen faktisk indeholdt, frem for kun at tælle minutter. Mange accelerationer, uvante bevægelser og gentagne opbremsninger kan mærkes tydeligt bagefter, selv når passet var kort. En fodboldtræning med småspil belaster eksempelvis anderledes end en jævn løbetur af samme varighed.
Notér gerne tre ting efter træning: varighed, oplevet anstrengelse og det område af kroppen, der blev belastet mest. En enkel skala fra 1 til 10 er tilstrækkelig til at beskrive anstrengelsen. Tallene er ikke præcise målinger, men de giver noget at sammenligne med, når du ser tilbage. Har du noteret høj anstrengelse og tunge ben flere dage i træk, bør næste pas ikke automatisk følge planen. Planen skal afspejle den træning, du gennemførte, ikke kun den, du havde forestillet dig. Sammenhold optimafitness.de
med dine egne notater om belastning og træthed, før du ændrer afstanden mellem hårde træningspas.
Hvornår er du klar til næste træningspas?
Der findes ikke ét bestemt antal hviletimer, som passer til alle træningsformer og alle mennesker. Vurder i stedet, om du er klar, ud fra nogle faste holdepunkter. Hvordan føles trapperne om morgenen? Er din sædvanlige opvarmning usædvanligt krævende? Kan du holde teknikken ved en let belastning? Et enkelt trægt øjeblik siger ikke meget, men flere tegn samtidig fortjener opmærksomhed.
Brug begyndelsen af træningen til at mærke efter. Start roligt, og lad være med at beslutte på forhånd, at dagens tunge sæt eller hurtige intervaller skal gennemføres for enhver pris. Hvis bevægelserne fortsat føles klodsede efter opvarmningen, kan du forkorte passet eller sænke belastningen. Omvendt behøver lidt almindelig ømhed ikke styre hele dagen. Det afgørende er også, om du kan udføre øvelserne med den kontrol og kvalitet, træningen kræver. Skarp smerte er ikke et tegn på, at du yder en god indsats, og bør ikke ignoreres.
Søvn kræver plads i kalenderen
Et sent træningspas slutter ikke nødvendigvis, når du forlader hallen. Transport, bad, aftensmad og oprydning kan skubbe sengetiden længere end forventet. Derfor begynder planlægningen af søvn allerede ved valget af træningstidspunkt. Hvis vækkeuret ringer klokken seks, efterlader et pas med hjemkomst klokken halv elleve begrænset tid til både aftenens gøremål og søvn. Det bliver let overset, når man kun registrerer selve træningstiden.
Giv aftenen en enkel rækkefølge, så de praktiske opgaver ikke trækker ud. Hav eksempelvis aftensmaden klar til opvarmning, og pak næste dags taske tidligere. Voksne har forskellige søvnbehov, så læg mærke til dit eget mønster over flere uger frem for at jagte et bestemt tal hver nat. En sen aften indimellem er en del af hverdagen. Hvis det sker ofte, bør du tage højde for det, når du placerer ugens krævende pas.
Maden efter træning må gerne være almindelig
Måltidet efter sport behøver hverken et særligt navn eller en kompliceret opskrift. Kulhydrat og protein har hver deres funktion i forbindelse med træning, og et almindeligt måltid kan indeholde begge dele. Ris med kylling og grøntsager, rugbrød med æg eller en portion yoghurt med havregryn er konkrete muligheder. Mængden afhænger blandt andet af appetitten, træningens omfang og resten af dagens måltider.
Tidspunktet kræver især omtanke, når der er kort tid til næste træningspas, eller når du ikke har spist i mange timer. Har du spist frokost og trænet en rolig time om eftermiddagen, er den planlagte aftensmad ofte en praktisk løsning. Slutter du derimod sent og mangler appetit, kan et mindre måltid være nemmere at få spist. Forbered noget, du faktisk har lyst til. Mad, der bliver liggende i tasken, bidrager ikke til restitutionen.
Væske handler også om tiden efter badet
Svedtabet afhænger af blandt andet temperatur, beklædning og intensitet og varierer fra person til person. Derfor er en fast regel om samme antal liter efter hvert pas sjældent særlig brugbar. En kort indendørstræning og en lang løbetur i varmt vejr kræver forskellig opmærksomhed. Hav vand tilgængeligt efter træningen, og drik over de følgende timer i stedet for at presse en stor mængde ned på én gang.
Efter lange pas med stort svedtab kan salt fra mad eller drikke også være relevant. Det betyder ikke, at alle træningspas kræver en særlig sportsdrik. Et almindeligt måltid og vand kan være tilstrækkeligt i mange hverdagssituationer. Hvis du vil undersøge dit væsketab nærmere, kan vejning før og efter sammenlignelige pas give et groft fingerpeg. Her skal du også tage højde for det, du har drukket undervejs, og eventuelle toiletbesøg. Brug observationen til planlægning, ikke som en konkurrence om at drikke mest muligt.
Aktiv restitution skal være let nok
En gåtur, lidt rolig cykling eller anden ubesværet bevægelse kan passe fint på en dag mellem hårde træningspas. Fælden er at kalde noget restitution, selv om det i praksis bliver endnu en træning. Hvis den rolige cykeltur udvikler sig til en jagt på fart, har du ændret dagens belastning. Navnet i kalenderen ændrer ikke på det arbejde, du udfører. Du behøver heller ikke fylde enhver pause med bevægelse.
Hold aktiviteten enkel, og vælg noget, der ikke stiller store krav til de områder, som allerede er trætte. Du kan eksempelvis bruge disse rammer:
- Gå en kort tur i et tempo, hvor du ubesværet kan føre en samtale.
- Cykl roligt uden intervaller, stejle bakker eller mål for gennemsnitsfart.
- Bevæg leddene roligt inden for et bevægeudslag, der føles behageligt.
Stop, mens aktiviteten stadig føles let. En restitutionsdag behøver ikke give samme fornemmelse af præstation som en træningsdag.
Ømhed er ikke en karakter for træningen
Muskelømhed kan opstå efter uvant træning og efter bevægelser, hvor musklerne arbejder, mens de forlænges. Det sker eksempelvis ved nedadløb eller i den sænkende del af en styrkeøvelse. Men graden af ømhed fortæller ikke alene, hvor vellykket passet var. Et velkendt træningspas kan være krævende uden at give nævneværdig ømhed bagefter. Derfor er ømhed efter hver træning ikke et mål i sig selv.
Massage, skumrulle og lette stræk kan føles behagelige, men det betyder ikke nødvendigvis, at du er klar til fuld belastning igen. Vurder stadig, hvordan du bevæger dig, og hvad du kan udføre uden besvær. Hvis du for eksempel ændrer løbestil for at undgå ubehag, er det ikke tidspunktet at presse farten. Ved vedvarende, tiltagende eller skarp smerte bør du få en faglig vurdering frem for at forsøge at arbejde dig igennem den med flere øvelser eller hårdere massage.
Restitution efter sport hører hjemme i ugeplanen
Det er ofte fordelingen af træningen, der afgør, hvor meget plads restitutionen får. Tre krævende pas fordelt på mandag, tirsdag og onsdag giver andre muligheder for at komme sig end de samme pas med lettere dage imellem. Se også på, om træningsformerne belaster de samme områder. Tung bentræning og hurtige løbeintervaller er forskellige aktiviteter, men de kan stadig stille store krav til de samme muskelgrupper. Forskellige navne i kalenderen betyder ikke nødvendigvis, at belastningen er varieret.
Sæt først ugens vigtigste pas ind, og placér derefter de lettere aktiviteter omkring dem. Tag højde for arbejdsdage med meget stående arbejde, lange transporttider og aftaler, der forkorter nattesøvnen. Hvis torsdagen på forhånd bliver presset, kan onsdagens træning justeres, inden ugen går i gang. Før en kort log med søvn, træningsbelastning og fornemmelsen under opvarmningen. Efter nogle uger kan du bruge dine egne notater til at flytte et pas, forkorte en træning eller lægge en ekstra rolig dag ind mellem to krævende dage.